Job

Kommunikationspraktikant til web og sociale medier søges


Vi står overfor at lancere en ny hjemmeside, og vil i det hele taget gerne optimere vores digitale forretningsside både via vores hjemmeside og webshop samt på vores sociale medier, som pt. er instagram og facebook.


Derfor søger vi en praktikant med kommunikationsbaggrund, som er god på digital kommunikation. Du får mulighed for at være med til at udvikle en samlet strategi for den kommende tid med vores forskellige platforme, samt være med til finpudsningen og lanceringen af den nye side. Alt efter længden af din praktik kan du få mulighed for at stå for den praktiske håndtering af de sociale medier og webplatforme gennem en periode.


Hvis kemien og din arbejdsindsats er vellykket er det ikke utænkeligt, at praktikken kan udvikle sig til et studiejob.


Vi er en blomstervirksomhed, som er meget mere end en blomsterbutik. Vores Flower Studio leverer blomsterløsninger hvert år til en lang række virksomheder, bryllupper og større events, som gennemføres i samarbejde med mode- og designvirksomheder, reklamebureauer og større og mindre virksomheder. Jo, og så sælger vi selvfølgelig også blomster i vores butik til en masse søde kunder.


Hvis en lille kreativ virksomhed med en stor berøringsflade blandt influencere og b2b er interessant for dig, og du netop nu står overfor muligheden for at gennemføre en praktik på dit studie, så skriv til os. Jo hurtigere du kan starte, jo bedre.


Send lidt om dig selv og din baggrund og erfaringer på florist@larsjon.dk, så vender vi snart tilbage til dig.

Florist Lars Jon - Flower Studio, Store Kongensgade 118, 1264 København K, Tlf. 70 70 78 20,

E-mail: florist@larsjon.dk Eller: Skriv til os her


Copyright @ All Rights Reserved